Italieneren der allerede har vundet 6 sejre i 2010
Riccardo Riccò underskrev i aftes kontrakt med Vacansoleil Pro Cycling Team med start fra den 15. august 2010 og til udgangen af 2012. Efter at have kørt på Cermica Flaminia holdet tidligere på året har italieneren for få uger siden besluttet, at finde sig et hold der kører løb på et højere niveau. Bjergrytteren gennemgik mandag det obligatoriske lægetjek under ledelse af Vacansoleils Dr. Douwe de Boer's lægeteam. Det er intentionen, hvis Riccò når at få sin registrering hos UCI gennemført, at rytteren allerede kører sit første løb for Vacansoleil Pro Cycling Team i GP Plouay den 22. august.
Riccò fik sit comeback tidligere i år, den 20. marts, efter at have været suspenderet. Den altid optimistiske rytter var blevet testet positiv for CERA tilbage i 2008, hvilket førte til 20 måneders suspension. Kort efter afgivelse af den positive dopingprøve indrømmede Riccò overfor CONI og lod forstå at han var indstillet på at tage sin straf. Han undskyldte overfor fans og holdkammerater.
To år klogere og tilbage i feltet udtaler Riccò: "Jeg er meget glad for at være tilbage og selvom jeg tror på at alle skal have en chance mere, så er jeg dér ikke selv endnu. Mit mål er at give fans store oplevelser via opportunistisk, aggressiv og ren kørsel. Når jeg vælger Vacansoleil Pro Cycling Team, så vælger jeg også et hold med nul-tolerance og et hold hvor en ren sport er et sportsligt mål, et hold der fremstår som et godt eksempel er grundlaget for mit andet cykel-liv. Gennem forhandlingerne med Vacansoleil har de udtrykt en bestemt, fast og fair linje og jeg ser frem til at køre for holdet. Jeg vil ikke skuffe deres tillid og image og vil betale retur med top resultater"
Vacansoleil Pro Cycling Team glæder sig over Riccò's underskrift. Team Manager Daan Luijkx udtaler: "Alt har udviklet sig meget hurtigt gennem den sidste uge, hvor vi har søgt en bjergrytter til vores 2011 team. Efter at have vurderet "for og imod" med vores hovedsponsor Vacansoleil Holidays besluttede vi at mødes med Riccò. Dette møde førte til at vi tilbød Riccò, at køre for holdet."
I øjeblikket fører Vacansoleil Pro Cycling Team den Europæiske Tour and den "blå & gule formation" sigter højere og deltagelse i større løb. Luijkx sætter sin lid til Riccò:"Vi har samme ambitioner og opfattelse af hvordan løb skal køres. Måden han tidligere på året vandt Tour of Austria og gennemførte en etape med blod i hele ansigtet efter styrt, giver os troen på, at vi har skrevet med en speciel rytter. Vores hovedsponsor og holdet tror at Riccò, efter at have udstået sin straf, fortjener en ny chance, som alle andre.
På holdet har vi konstant opfølgning på Riccò og via løbende intern kontrol og analyse af hans blodprofil. Riccò har i kontrakten med Vacansoleil Pro Cycling Team, som alle andre ryttere på holdet, accepteret øjeblikkelig opsigelse og en astronomisk bod i tilfælde af misligholdelse. Eksempel på misligholdelse kan være i handlinger der bringer hans hold i miskredit og/eller overholdelse af interne regler og tests. Lad os afvente hans UCI registrering og derefter se om han er klar til at køre GP Plouay og på hvilket niveau"
Daan Luijkx udtaler afsluttende: "Riccò var en af idolerne i Tour'en 2008 og det var et slag for cyklingen, da han blev taget for doping. Nu skriver vi 2010 og ser Riccò som en rytter der har erkendt og betalt sin straf. Riccò skal vise han tilhører gruppen af ryttere der er blevet taget for doping, taget straffen og derefter bidraget til en ren sport. Der er ikke mange ryttere der kan slutte i Top 3 i de helt store løb i sæsonen, men Riccò er én af dem. Vores hold bringer positiv kørsel til næsten alle løb vi deltager i og Riccò vil med sikkerhed følge dette eksempel og give det et ekstra løft."
Gå tilbage>
|